Allar umsetingar

"Jeg vil aldrig mere åbne øjnene af frygt for at jeg skal se mit grimme spejlbillede i søen," græd elefanten.

Det blev stille et stykke tid, før den lyse stemme sagde noget igen: "Livet er fantastisk, og alle fortjener at leve det, selvom de ikke er en smuk zebra."
"Nej," jamrede han, "jeg er alt for grim."
"Ingen er perfekte, og derfor behøver man heller ikke at være perfekt for at være lykkelig.".

I det samme hørte han skridt på stien, der gik forbi søen.
"Hvem kommer der?" spurgte han, for han kunne ikke se, hvem det var.
"Jeg er en zebra, og hvorfor sidder du dog der med lukkede øjne?"

Det var en klog beslutning," sagde zebraen, og gik videre.
Lidt efter lidt begyndte elefanten at savne at kigge op mod den smukke sol, men nu havde han besluttet sig for, at han ikke ville åbne øjnene mere.
"Det var da en dum beslutning," hørte han pludselig en lys stemme sige.
"Hvem er det?" spurgte elefanten.

"Livet er uretfærdigt. Jeg har skam ondt af dig,"

eu trabalho e estudo e você?